Om Kristina Bjorholm

Din behandling

Kristina Bjorholm

Alting er foranderligt. Efter 10 år med senetensbehandling, vælger jeg nu at kalde behandlingen Intuitiv massage.

Kurser, sparring og ikke mindst erfaring gør, at mit arbejde hele tiden udvikler og forandrer sig.

I mit arbejde gør jeg brug af både min teoretiske viden samt min intuition. Kombination af de to ting gør, at der er mulighed for at arbejde rigtig dybt.

Jeg har ingen standardprocedure, når jeg arbejder med klienter. Jeg ser på det menneske, jeg møder og bruger derudfra de metoder, der fungerer bedst. Vi er alle ens og alligevel så forskellige.

Min mission er at hjælpe dig til at nå dit ypperste mål og give dig mulighed for at leve den bedste udgave af dig selv fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

 

Det faglige

For mig startede uddannelsesrejsen med viden om den fysisk krop, senere bevægede jeg mig over i sindets enorme potentiale og videre til det dybe sjælelige aspekt.

  • Kropsafbalancering 1-4 fra Kinesiologi Akademiet 2018
  • Helheds Healer ved Helle-N i Rødekro 2017
  • Massage til Gravide ved Nordlys i Silkeborg 2017
  • NLP Master Practitioner ved Dansk NLP-institut i Århus 2013
  • Senetensbehandler på Eilbygaard i Børkop 2009
  • Læge eksamineret massør ved At Work på Frederiksberg 2008
  • Sygeplejerske ved Sygepleje skolen Silkeborg 2006
  • Swedish massage fra Australasian College of Natural Therapies I Australian 2004